Amazonas
Carry Sling
Babybjörn
One
Cybex
Maira.tie
Didymos
Prima
Ergobaby
Adapt
Fidella
Flyclick
Fillikid
Walk
Hoppediz
Nabaca Regular
Manduca
Sling
Manduca
XT
Moby
Wrap Classic
Stokke
Mycarrier
Børn sidder trygt og godt i bæreseler og vikler. Forbrugerrådet Tænk Kemi tester dem for uønsket kemi og finder en række gode valg uden uønskede kemikalier. Se dem her.
Testet d. 31. marts 2020
Carry Sling
One
Maira.tie
Prima
Adapt
Flyclick
Walk
Nabaca Regular
Sling
XT
Wrap Classic
Mycarrier
Forbrugerrådet Tænk Kemi har testet 12 forskellige produkter for uønsket kemi, der alle kan bruges til at bære dit barn. Med i testen er 8 bæreseler og 4 vikler.
Det har vi fundet:
Projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi og kemiekspert, Stine Müller, står bag denne test.
I testen er 12 forskellige produkter, der alle kan bruges til at bære dit barn. 8 er bæreseler og 4 er vikler.
De 8 bæreseler består af 5 almindelige bæreseler og 3 såkaldte bindeseler. I bindeseler er den traditionelle bæreseles skulderremme, der lukkes med spænder, erstattet af lange snore, der vikles og bindes for lukning af selen.
De 4 vikler består af 2 fastvikler og 2 strækvikler.
Testen har undersøgt bæreselerne og viklerne for følgende stoffer:
Testen har undersøgt indholdet i blandt andet bæreselernes tekstil, polstring, spænder med mere.
Derudover er bæreselernes og viklernes stof undersøgt for, om det smitter af, når det kommer i kontakt med sved og spyt. For at begrænse børnenes udsættelse for farvestoffer i produktet, er det bedst, hvis der ikke sker afsmitning af farven, når barnet for eksempel sutter på tekstilet.
Af de undersøgte stoffer blev følgende ikke fundet eller kun fundet i spormængder:
Formaldehyd er et velkendt allergifremkaldende stof, der kan irritere huden. Det er derfor uønsket i produkter til børn og i produkter, hvor der kan være hudkontakt. Formaldehyd er dog ikke forbudt eller begrænset i denne type af produkter.
Fillikid bæreselen indeholdt formaldehyd i bomuldsstoffet i mængder over, hvad der for eksempel må være i produkter med sundhedsmærket Öko-tex Tiltro til tekstiler. Produktet får derfor den dårligste kemibedømmelse.
Formaldehyd er dog et af de stoffer, der til en vis grad kan vaskes ud af tekstilet. Så du kan minimere dit barns udsættelse for stoffet ved at vaske nye tekstiler og babyprodukter inden brug.
Flammehæmmere er kemikalier, der typisk bliver tilsat produkter for at mindske brandfaren. Derudover kan de også virke som blødgørere af plast. Endelig kan de også være til stede i produkterne som forureninger.
3 fosforholdige flammehæmmere (TCEP, TDCP og TCPP) må ikke være i legetøj til børn under 3 år. Disse stoffer kan være kræftfremkaldende. Forbuddet gælder ikke for andet baby- eller børneudstyr som for eksempel bæreseler.
Både TCEP og TDCP er klassificeret i EU som potentielt kræftfremkaldende. TCEP er også mistænkt for at kunne skade forplantningsevnen, og stoffet er på EU's liste over særligt problematiske stoffer. TCPP er meget lig de 2 andre stoffer og formodes derfor at have tilsvarende effekter.
I bæreselen Stokke MyCarrier blev der fundet både TDCP og TCPP i mængder over, hvad der må være i legetøj. Flammehæmmerne blev fundet både i selve stoffet samt i fyldet.
Testresultatet for Stokkes bæresele er magen til resultatet fra en tidligere test af Forbrugerrådet Tænk tilbage i 2014. Her indeholdt denne bæresele også flammehæmmere.
PAH'er - eller tjærestoffer - er en stor gruppe af stoffer, hvoraf flere er eller er mistænkt for at være kræftfremkaldende.
PAH'er blev fundet i 2 af de testede bæreseler. Der var dog i begge tilfælde tale om mindre indhold af stofferne.
Der er EU-regler for indholdet af 8 PAH'er i produkter, som forbrugere er i længerevarende hudkontakt med. Ingen af disse 8 stoffer blev fundet i bæreselerne. De øvrige slags PAH'er gælder der ikke regler for.
PAH'er er typisk forureninger, der er kommet i produktet under produktionen.
Afsmitning af farve til opløsninger, der minder om sved og spyt, er uønsket, fordi det giver risiko for at barnet udsættes for farvestofferne.
Børnene kommer let til at sutte på kanten af tekstilet eller andre dele af produktet, når de sidder i selen.
Farvestofferne kan i nogle tilfælde være uønskede. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet for alle farvestoffer. Alligevel er det at foretrække, at afsmitningen af farven er mindst mulig.
Én bæresele havde en mindre afsmitning til spyt og sved og klarer sig derfor til en middel bedømmelse.
Virksomheden oplyser, at den undersøger årsagen til forureningen med flammehæmmerne. Stokke mener, at de målte mængder af stofferne er meget små.
Stokke har ikke kommenteret på, at der blev fundet de samme stoffer, da samme bæresele fra Stokke blev testet af Forbrugerrådet Tænk i 2014.
Producenten af Fillikid mener ikke, at indholdet af formaldehyd udgør nogen sundhedsfare.
Få gode råd til hvordan du vælger det rigtige produkt og meget mere.
Klapvogne, autostole og andet babyudstyr har ikke en ingrediensliste. Derfor skal du selv spørge i butikken. Se, hvilke uønskede stoffer du bør spørge om.
I podcasten undersøger gravide Tanja kemiske stoffer, og hvordan du kan minimere din og dit barns samlede udsættelse af uønsket kemi – også kaldet cocktaileffekten.
I bæreselen kan små børn sutte på kanter og andre dele af bæreselen. Børnene er også i direkte hudkontakt med bæreselen. Heldigvis er der flere gode kemivalg.
Vil du bære rundt på dit barn tæt på kroppen, er der 3 Bedst i test blandt de 12 testede bæreseler og vikler. Se, hvilke her.
Køber du babyudstyr fra Storbritannien? Disse produkter er oftere behandlede med flammehæmmere, som kan være kræftfremkaldende, end udstyr købt i Danmark.